Det reneste brændstof der findes er fri brint, og hvor brinten ikke er bundet til kulstof og således ikke indgår i forbrændingsprocessen. Og det fås nemmest ved at spalte vandmolekylet til fri brint og ilt, antænde det og resultatet er ca. 2,6 gange mere energi end brint afbrændt med atmosfærisk luft. Restproduktet bliver til rent vand.
Kulstofatomet er “forureneren”, da hvert kulstofatom binder 2 iltatomer i forbrændingsproces-sen til den uønskede CO2 og derved hindrer den optimale udnyttelse af energien i brint og ilt.
Fordelen for forbrugeren er, at spaltningen er simpel og kan udføres af den enkelte forbruger og vandet er frit tilgængeligt.
Urin er særdeles velegnet at bruge som elektrolyt, da spaltningen af vandmolekylet i urin kun kræver 0,39 volt til at spaltningen af vandmolekylet sker, modsat de 1,23 volt i saltvand (som i dybhavet). At øge spændingen udover de anførte værdier udvikler kun varme i elektrolytten og ikke mere fri brint og ilt.
Urea´en forbliver i elektrolytten og indgår derfor ikke i forbrændingsprocessen.
Det er nok manglende indsigt i denne proces, der er årsagen til, at de fleste hælder urinen i toilettet, uden tanke på, at energiindholdet ved forbrænding af brint og ilt alene, er det mest miljøvenlige raketbrændstof der findes og bruges af NASA til at sende raketter ud i rummet.
Men den løsning kan de ikke bruge på Christiansborg, for hvordan ville de beskatte og afkræve moms af forbrugerens forbrug af sin egen urin, som vi også betaler for kommune for at modtage, men kan slippe for ved at selv at udnytte energien i urinen.