Uden samtykke/konsensus til barns undfangelse ligestilles undfangelsen med voldtægt og bedrageri, grundet de dermed medfølgende rettigheder til arv, økonomisk understøttelse fra gendonor (fader og børnebidrag), samt andre offentlige ydelser som børnetilskud og andre indtægtsbestemte tilskud, som friplads til daginstitution, boligsikring etc.
Uden samtykke kan fader/gendonor kræve evt. barn frataget moder og vælge mellem enten,
1) selv at tage vare på barnet med tilhørende forsørgelsespligt og ret til førnævnte rettigheder og ydelser, eller
2) vælge at barnet bortadopteres til andet ægtepar, så barnets rettigheder til både en mor og far respekteres.
På den måde afskaffes begrebet “ufrivillig far” og de utallige bidrags-, samværs- og bedrageri-sager, som uærligheden ved børns undfangelse har medført, foruden de mange sager hvor offentlige myndigheder har og fortsat medvirker til denne form for kriminalitet.
3) Kvinder kan jo bare være ærlig omkring deres risiko for at blive gravid, når de er på genjagt/ søger parring.
Skåret ind til sagens kerne, er det altid kvinden, der vælger partnet/gendonor samt tidspunkt og sted for akten, og om det skal være med eller uden prævention samt eventuelle medføl-gende økonomiske konsekvenser!
Det er et grundlæggende princip i dansk ret (taget fra Romerretten) om,
“at ingen kan beholde hvad du uretmæssigt er kommet i besiddelse af”.
Det må også gælde ved barns undfangelse såvel som voldtægt!